Per Ilsøe fortæller.
Formanden for 5. kreds var mødt frem i egen person og kom med frontberetninger fra de fremskudte linier før hovedgeneralforsamlingen den 20. november.
At seniorer kunne få stemmeret - selvom overenskomstområdet var holdt udenfor - det kunne vi godt skyde en hvid pil efter. Men tandlægebladet bliver nok gratis for seniorer.
Men Per Ilsøe havde forelagt Plus 55's udkast til seniorpolitik (se bilag nederst) for DTF's centrale Seniorråd, som gerne ville i dialog med Plus 55.
Hensigten med Plus 55's initiativ er at opnå en ny kultur i DTF, hvor seniortandlæger fortsat kan være ligeværdige medlemmer af tandlægelivet.
Igennem fælles indsats kredsene imellem kan der inspireres og støttes, og bæres ideer frem til fælles gavn. Opbakning fra hovedbestyrelse og kredsformænd vil derfor være ønskeligt.
Plus 55 vil fremsende et nyt forslag til forelæggelse for andre interesserede.
Kollega- og vikarhjælp
Henning Søgaard har lavet en edb præsentation af kollega/vikararbejdet. Når den er færdig, vil den kunne anvendes i andre kredse som information om opgaven.
16 tandlæger søger arbejde i Århus Amt
DTF's jobbank kan fortælle at der i Århus Amt er 16 tandlæger, der søger arbejde.
Heraf 9 med jus.
Så hvis der er tandlæger, der kunne tænke sig at blive aflastet, så er muligheden der på DTF's elektroniske jobbank.
Initiativer i Plus 55
I Plus 55 er der forskellige initiativer i gang:
* Indsamling af tandlægesange til en tandlægesangbog,
* Seniorer i kollega- og vikarhjælpen - og Grønlandstandplejen.
* Internetmødestedet for Plus 55's medlemmer
* Indsamling af tandplejehistorisk materiale i samarbejde med Steno.
* Hjemmesideinformation.
5. Kredses hjemmeside
Www.plus5.dk er stadig under udarbejdelse, og Plus 55 har derfor endnu ikke netmulighed via denne hjemmeside. Men vi har teksten klar.
Vedtægten for Plus 55 blev runddelt, og der var ingen bemærkninger til den.
Fire sange blev afsunget under fuld udblæsning:
* Odontologens Svanesang - gendigtet af Arne Neergaard Jacobsen
* Præmolaren - af Mr. Beutelrock nov. 1942
* Hestekur - af Mette Madsen
* Og det vi trænger til - af Moss
Sangbogen nærmer sig realitet.
Der er fundet ca. 35 tandlægesange. Sangene forsøges årstalsbestemt og forfatterbestemt.
Seniorforsikringer har interesseret Plus 55.
Gennem Tryghedsordningen kan konstateres, at man blot skal henvende sig til enten Codan eller Tryg. Så skulle man få gode tilbud.
På mødet blev der diskuteret mange emner bl.a.
* Oplæg til nyt overenskomstsystem
* Studenters stemmeret
* DTF's omkostningsniveau.
* Datastuer for seniorer.
* Internet mødested for senior tandlæger og alle andre tandlæger.
* Forebyggende sundhedspolitik for seniorer.
* Manglende motion er nu en selvstændig sygdomsfremmende livsstil faktor. Forslaget er derfor at årets mandelgave er bogen "Recept på Motion" kr. 149.
Ny Seniorpolitik for tandlægeseniorer
Der skal være et mødested for dig - der næsten har sluppet boret
(Forslag fremsat i 2004)
At føle sig med i fællesskabet….
En organisation for tandlæger i den tredje alder må nødvendigvis tilbyde medlemmerne oplevelsen af fortsat at være en del af det fællesskab, som de i en menneskealder har betalt til og arbejdet for fagpolitisk.
Surt show….
Hvis man derimod oplever, at indgangen i den tredje alder som tandlæge betyder udstødelse af fællesskabet i form af fratagelse af stemmeret, standsning af fagbladet og ingen foreningstilbud rettet til seniorgruppen - så er oplevelsen negativ.
1005 tandlægepensionister.…
Antallet af tandlæger som har oplevet ”surt show” er stigende.
I 2003 var 1005 tandlæger pensionister og tallet er stigende.
Det vil sige at 1005 tandlæger har haft oplevelsen af pludselig at stå uden for fællesskabet foreningsmæssigt.
Forhåbentlig kommer alle tandlæger til at opleve at komme i pensionsalderen. Derfor er
det vigtigt, at der fortsat arbejdes for at gøre seniorpolitikken bedst mulig.
Ny seniorpolitik i fremtiden ønskes….
I 5. kreds har man gjort noget ved det!
Plus 55 arbejder for en ny seniorpolitik – også på landsplan - så man gennem fælles indsats kan opbygge en fornuftig praktisk seniorpolitik for tandlæger med ideer fra kreds til kreds.
Foreningens målsætning og lovgivning bør derfor reguleres i h. t nedenstående bemærkninger.
- Foreningen skal også i praksis være forening for de over 1000 pensionerede tandlæger.
- Gennemsnitslevealderen stiger/pensionsalderen falder.
- Seniorgruppen er kort sagt en gruppe med tid og ressourcer.
- Der er derfor behov for en udvidet seniorpolitik – centralt og lokalt.
- Der bør derfor være foreningsinitieret tilbud til seniorerne.
- Tandlægebladet skal have et fast indslag med
arrangementer og indlæg for seniorer. - Pensionister skal have tandlægebladet gratis.
- Pensionister skal være kontingentfrie.
- Pensionister skal have stemmeret - undtagen på
overenskomstområdet. - Der er behov for seniorer i kollega/vikarhjælpen.
- Seniorpolitik er både social og kulturel faglighed.
- Fordi man er forhenværende, behøver man ikke at
være fraværende. - Det er politisk kastration at blive sat udenfor
foreningen. - Der skal være et medlemsvalgt seniorråd.