Kontakt boble

MJTF på facebook

Plus55 præsenterer:

                                  

                   "At Tænke Uden Gelænder"

 Claus Christoffersen nbssdx ha cig                         

Filosof Claus Christoffersen fortæller om "Hannah Arendt ...Pluralismens Tænker"

Den tysk-jødisk-amerikanske filosof Hannah Arendt (1906-1975) giver med den smukke og tankevækkende formulering, At tænke uden gelænder, en karakteristik af sin grundlæggende filosofi.

På baggrund af egne erfaringer som jøde i Tyskland i mellemkrigstiden er det Arendt, der formulerer tanken om pluralismens nødvendighed - om at forskellige mennesker skal kunne leve sammen i et fælles samfund.

Claus Christoffersen er BA i filosofi og oldtidskundskab og en rutineret foredragsholder i bl.a. Folkeuniversitetet og for Ældresagen.

  Kom til et spændende foredrag og hyggeligt samvær

       ONSDAG d. 23 OKT 2019, kl 18:30

        i Auditorium 4 på Tandlægeskolen

Tilmeld dig senest d. 6.oktoberpå Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Med venlig hilsen

Lisbeth Dietz*Birthe-Annette Bindslev*Bjarne Simonsen*Jørgen Bindslev*Flemming Pedersen*Bente Nyvad

Plus55 er for alle tandlæger uanset tidligere og nuværende ansættelse. Hvis du kender nogen, der vil deltage, så bed dem sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Referat fra Forårsmøde 2019 i Plus55.

”Fra Maler til Minister”

Thorkild Simonsen fortæller om sit liv.

jpg

Der var fuldt hus i auditorium 4 på Aarhus Tandlægeskole. Forventningerne til at høre Thorkild Simonsen fortælle om sit liv var meget store, og de blev til fulde indfriet.

Thorkild Simonsen er født i Vendsyssel i 1926, hvor hans far drev en malerforretning i

Rubjerg. Han fortalte både levende og humoristisk om sin opvækst , om sin familie, om

skolegangen , om den Indremissionske søndagsskole, hvor man indsamlede via en

”negerdukke” (det må man jo ikke sige), der nikkede, når der blev puttet en 5 øre i den, men

ikke reagerede på en 2 øre.

Han klarede sig godt i skolen, blev moppet lidt pga. sit røde hår og kom så i malerlære efter

mellemskolen. Allerede dengang vaktes der en interesse for politik. Som barn i 30'erne, hvor

der var store økonomiske problemer, og hvor Hitler kom til magten i Tyskland, kunne man

ikke undgå at lytte til de voksnes snak og bekymringer for fremtiden.

Vi hørte lidt om Danmark i Anden Verdenskrig, om relativ fredelige forhold i Vendsyssel, om

danskernes forhold til besættelsesmagten og om de bønder, der tjente ( sorte) penge på at

køre vand til besættelsesmagten. Han kom med sine betragtninger om, hvem der blev straffet efter befrielsen, og hvem der slap.

Efter sit svendebrev som maler kom Thorkild Simonsen under krigen til Aarhus, hvor han

boede på et værelse. Han oplevede den nazistiske ”Petergruppen”s terror, som bl.a.

resulterede i bombesprængning i Guldsmedgade, tæt på hans værelse. Men han slap heldigvis uskadt.

Maling var på det tidspunkt noget giftigt stads, og Thorkild Simonsen fik hudproblemer,

hvilket var den indirekte årsag til, at han begyndte at læse til lærer i Ribe.

På Ribe seminarium blev han hurtigt en kendt person, nogen mente faktisk, at han skulle

smides ud. Men han fik etableret en elevforening, var næstformand, og dem smider man jo

ikke ud. Seminarister var på den tid ikke den mest ansete gruppe i befolkningen, men det

lykkedes at få en fin kontakt med lokalbefolkningen. Og så udgav han en facitliste i matematik til lærereksamen , og det gav gode penge til studierne,- også uden at skattevæsenet blev indblandet.

I 1953 kom Thorkild Simonsen til Aarhus igen, denne gang som lærer på Fjordsgades skole.

Vi fik et beskrivelse af skolen i 50erne, hvor spanskrør og øretæver var ganske almindelige,

især på nogle skoler, men ikke hos Thorkild Simonsen. Senere blev han skoleinspektør på

Brobjergskolen. Han blev medlem af socialdemokratiet i 1955, hvorefter han hurtigt blev

valgt ind i byrådet, senere som rådmand og fra 1982-1997 som borgmester.

Vi fik et interessant og morsomt billede af det politiske liv i Aarhus, om hvordan man måtte

sno sig, om at få støtte fra politiske modstandere og etablere usædvanlige alliancer og om at

få fjernet et lille ord ”måske” og til sidst få vedtaget, at der blev bygget et musikhus, trods den i starten enorme modstand. Det er vi alle taknemmelige for i dag.

Adskillige politikere, også politisk modstandere, blev omtalt. Vi hørte om navne som Stauning, I.C. Christensen, Chr. Bording, Orla Hyllested, Palle Juul Jensen og Bertel Haarder og mange andre. Ikke alle blev lige positivt omtalt eller fortjente at få en vej opkaldt efter sig.

Vi fik også en beskrivelse af tiden som indenrigsminister og af det politiske spil om

integrationsloven.

Man sidder med fornemmelsen af et stort politisk arbejde gennem mange år, en vilje til at få

tingene til at glide, og til at få dem gennemført. Udtryk som ”en modstander kan godt en gang

imellem have ret” er betegnende for den rummelighed og politisk dygtighed, som Thorkild

Simonsen besidder.Det var et meget imponerende , meget morsomt , levende og lærerigt

foredrag om et fantastisk liv. Helt uden power point og fyldt med mange anekdoter, som f.eks. om dengang Thorkild Simonsen var i St. Petersborg, fotograferet sammen med unge Putin, som allerede dengang kunne få åbnet et posthus, som ellers var lukket , så frimærkerne til Fregatten Jylland kunne få et stempel med den rigtige dato.

Til sidst sagde Thorkild Simonsen, at alt dette kun kunne lykkes, når man var godt gift med

den samme kone i 65 år og have børn , som ikke ødelagde det for en !

Efterstående blev Thorkild Simonsens arbejde for at bevare Aarhus Tandlægeskole

fremhævet. Uden hans indsats var den sandsynligvis blevet nedlagt.

Stor tak til Thorkild Simonsen

Forårsmøde Pluss55

”Fra maler til minister”

Thorkild Simonsen fortæller om sit liv  

Onsdag d. 10. april 2019 kl. 18.30-21.30

Auditorium 4, Aarhus Tandlægeskole

Thorkild Simonsen    

Thorkild Simonsen fortæller om sit spændende liv fra barndommen i Vendsyssel, via maleruddannelse, ophold på Haslev Højskole og læreruddannelse på Ribe Statsseminarium. Job som lærer og siden skoleinspektør på Brobjergskolen. I perioden 1966-1982 var Thorkild Simonsen byrådsmedlem og fungerede som rådmand fra 1971-1981. Fra 1982-1997 var det Borgmesterposten i Aarhus og fra 1997-2000 Indenrigsminister han tog på sig. Han er stadig aktiv pensionist nu på snart tyvende år.

Som sædvanlig synger og spiser vi i kantinen bagefter, og der vil være en kort orientering fra Kredsbestyrelsen.

Tilmeld dig senest d. 24. marts 2019 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Med venlig hilsen

Lisbeth Dietz*Birthe-Annette Bindslev*Bjarne Simonsen*Jørgen Bindslev*           Flemming Pedersen*Bente Nyvad

Plus55 er for alle tandlæger uanset tidligere og nuværende ansættelse. Hvis du kender nogen, der vil deltage, så bed dem sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Arkitektur i Aarhus

Fortalt af Gøsta Knudsen

I Aarhus er der kun få af de gamle huse der har overlevet  de store rydninger i 1940-50.

Aarhus er byen ved vandet, og Aarhus er berømt for sin fine arkitektur.

Gøsta fortalte og viste billeder af Toldkammeret, Katedralskolen og Aarhus Teater (tegnet af Hack Kampmann), Domhuset, Erhvervsarkivet, Hovedbanegården og den store Ingerslev Boulevard med de fantastiske skoler og den minimalistiske, nyklassicistiske Lukaskirke.

Han fortalte om universitetet, der er et af de mest betydningsfulde universiteter i verden, - tegnet af C. F. Møller, - om Aarhus Rådhus med interiør i international topklasse, - tegnet af Arne Jacobsen, - og om ringgadebroen, der blev igangsat i 1933 som nødhjælpsarbejde.

Vi så Musikhuset ( Kjær & Richter 1982 ), Aros (Schmidt, Hammer og Lassen 2004) og vi hørte om det moderne Aarhus, der skal være CO2-neutral, klimasikret, bæredygtig og tilgængelig frem mod 2030 og med en ny bydel i Lisbjerg.

Han fortalte om Gellerupplanen, Godsbanen, Sallings Tagterrasse, havnen, kedelige parkeringshuse, Dokk1, Navitas og Bestseller, det nye havnebad, Lighthouse, Isbjerget og flytningen af arkitektskolen til området ved Godsbanen.

Et fremragende og spændende foredrag, hvor Gøsta har fået os til at se på Aarhus med helt  “nye” øjne!

Vi var 66 deltagere. Vores formand Stine Mørcholdt orienterede om situationen p.t. i tandlægeforeningen og aftenen sluttede på sædvanlig vis i kantinen med smørrebrød og sang til Ole Hammers harmonika.

IMG 7144 IMG 7146

             

                   

Jørgen Bindslev, Lisbeth Dietz, Birthe-Annette Bindslev, Bjarne Simonsen, Flemming Petersen

Gem

Gem

Denne side bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Disse oplysninger slettes så snart du forlader siden. Der ud over indsamles - i anonymiseret form - oplysninger om din færden på siden, til brug for udarbejdelse af bruger statistik.