Kontakt boble

MJTF på facebook

Referat af efterårsmøde i Plus55 2020 om

”Lykke”

Christian Bjørnskov, professor i Nationaløkonomi ved Aarhus Universitet fortalte om den moderne forskning i lykke.

Spørgsmålet har interesseret filosoffer lige side Oplysningstiden omkring 1700. Adam Smith britisk økonom og moralfilosof var optaget af emnet og beskrev i 1776 i bogen ”The Wealth of Nations”, hvordan man ville få vækst og lykke til alle, blot man lod de frie markedskræfter råde, så ville en usynlig hånd - Gud - sørge for, at alle blev lykkeligere. Længere tilbage til grækerne mente stoikerne, at lykke var at gøre sin pligt. Epikurerne mente, at lykke var det at kunne gøre det man havde lyst til, uden at genere andre. Noget der minder om mere liberale ideer om frihed i dag.

Moderne lykkeforskning spørger ikke folk om, hvad de mener der gør dem lykkelige eller hvad lykke er. De forsøger i stedet at afdække, om folk føler sig lykkelige, og hvorfor de føler sig lykkelige. I den sammenhæng drejer det sig ikke om den korte lykke som kan opleves hvis AGF for en gang skyld vinder, eller man vinder i spil, men derimod om den mere eller mindre stabile følelse af lykke man har.

Lykke kan som nævnt være noget kortvarigt eller langvarigt. Det er den langvarige lykke der interesserer lykkeforskerne. Hjernescanninger har vist, at den kortvarige lykke registreres centralt i hjernen i nucleus accumbens. Den langvarige lykke, eller den ”subjektive velbefindende” er derimod knyttet til områder i den præfrontale cortex, og undersøgelser viser, at personer med mest aktivitet i den præfrontale cortex er mere lykkelige. Hvis man spørger folk om hvad lykke er, nævner de typisk noget om den kortvarige lykke som fx minder, sociale normer og hvad der kulturelt menes at gøre en lykkelig.

Hvis man vil vide noget om befolkningens generelle lykkefølelse, så skal man spørge helt udefineret, hvor lykkelig er du alt i alt. Gør man det, viser det sig, at svarene svarer til det ens venner om omgangskreds vil sige. I det hele taget er det, at en person er smilende, når han/hun ikke iagttages, er et godt tegn på, om personen er lykkelig.

Når man sammenligner lande, er det næsten altid de nordiske lande der ligger højst, mens de tidligere kommunistiske lande scorer lavt. Når man undersøger, hvad folk mener der betyder mest for lykke, er det økonomi, helbred, arbejde, sociale relationer og bolig der fremhæves. Hos kvinder er økonomi og bolig det vigtigste, mens det for mænd er arbejde, der er det vigtigste. Det er her interessant, at i Sydeuropa er arbejdet mindre vigtigt end i Nordeuropa.

Med hensyn til økonomi og alder, viser undersøgelser, at lykken stiger fra gruppe til gruppe hvis man inddeler respondenterne i deciler efter rigdom. Når man skal forklare det med lykke og rigdom, så er der to teorier. Den ene er ”sammenligningsteorien”, dvs. at man er mere lykkelig, hvis man oplever, at man er rigere end dem man sammenligner sig med. Det er dog ikke den bedste forklaringsteori, for naboen kan jo bare købe større bil. En mere plausibel forklaring giver ”aspirationsteorien”. Man er mere lykkelig, hvis man oplever, at man har det bedre end man forventede. Udfordringen er, at vores forventninger over tid stiger.

Forskerne har også undersøgt hvordan penge kan gøre en mere lykkelig. Hvis man ”bare” køber en ny bil eller noget andet, hjælper det ikke meget på den varige lykkefølelse. Det der ser ud til at give mest lykke er, at få skabt luft i økonomien. Endelig er der noget der tyder på at det at bruge penge på oplevelser kan skabe mere varig lykke – så hvad med lykken i en corona-tid ?

Lykke hænger også sammen med tillid. I de lande, hvor man har meget tillid til ens medborgere, er man typisk mere lykkelige – Danmark, Sverige og Norge er helt i top, mens Frankrig ligger i bund. I det tidligere Vesttyskland mener 40% at man kan stole på andre, i det tidligere Østtyskland mener kun 25% det samme. Når det ofte ses, at lykke scorer lavere i de tidligere kommunistiske lande, så hænger det øjensynligt sammen med deres retsvæsen og den mindre frihed til at kunne tale og handle frit.

Ser man på lykke over tid, så er det sådan, at vi er mest lykkelige som unge, mindst lykkelige som ca. 40årige og mere lykkelige igen med alderen, dog mere større variation i blandt os ældre.

Hvis man undersøger lykke-niveau i forhold til klima, skat, sprog og velfærdsydelser, så ser det ikke ud til at betyde noget eentydigt. Vi vænner os til det niveau / de vilkår der er, i det land vi bor i.

Forskerne har også undersøgt hvordan indvandrere tager deres niveau med hjemmefra. Det ser ud til at man tager ca. 50% med af det niveau der er i det nye land, mens næste generation næsten følger den øvrige befolkning. De senere år er man begyndt at undersøge minoritetsgrupper, bla viser undersøgelser at homoseksuelle mænd i gennemsnit er lige så lykkelige som den øvrige befolkning, men der er store udsving i gruppen.

I lande som USA er der store udsving mellem staterne – nærmest ligesom i Europa. I Danmark har det ikke været muligt at finde forskelle mellem de forskellige regioner.

Der var 50 kolleger der havde meldt sig til arrangementet, der kom dog nogle afmeldinger i sidste øjeblik så vi var 40 deltagere. Plus55’s arrangementsgruppen havde besluttet at gennemføre mødet selvom vi ikke kunne være på Tandlægeskolen pga Corona. I stedet afholdt vi mødet på restauranten på Egå Marina. Med den snakkelyst der var blandt deltagerne, så det ud til, at alle var glade for at få mulighed for at komme af sted til et arrangement, så hvis ellers det er muligt med de restriktioner der måtte være til foråret, forventer vi at kunne invitere igen til foråret.  

IMG 7672

 

Referat fra efterårsmødet med Mogens Kilian tirsdag d. 27. oktober 2015

NÅR TANDLÆGEN SPILLER CELLO OG FLYTTER FRA TANDLÆGESKOLEN TIL UNIVERSITETET OG BLIVER PROFESSOR I MIKROBIOLOGI (- OG BL. A. HAR MUSIK OG ITALIENSK MAD SOM HOBBY)

forelæserMK 

Et tilfældigt møde mellem Mogens Kilian og Bjarne Simonsen i en lufthavnsbus i Rom gav inspiration til et spændende foredrag om, hvordan tandlægeuddannelsen for Mogens Kilian allerede i studietiden tog en drejning i retning af mikrobiologien.

Egentlig drømte han om en uddannelse som møbelsnedker eller møbelarkitekt, men faderen mente, at tandlægeuddannelsen var økonomisk mere sikker.

Mogens kom til Århus fra Vejle efter studentereksamen. At være stud. odont. på tandlægehøjskolen dengang, var en stor fornøjelse p.g.a. de mange kapaciteter i lærerstaben. Allerede på 2.del blev han grebet af mikrobiologien og lavede en prisopgave om cariogene streptococcer. Han samarbejdede med den kommunale børnetandpleje, som på det tidspunkt kunne identificere 4 børn uden caries i Aarhus. 

tilhørereMK

  Efter afslutning af tandlægestudiet og militærtjenesten indledte Mogens Kilian i 1969 et samarbejde med daværende chef for mikrobiologisk afdeling, Rindom Schiött (læge) og Else Theilade. Det var enormt inspirerende og i 2 år videreuddannede han sig og fulgte undervisningen for kommende speciallæger i klinisk mikrobiologi.

Sideløbende arbejdede han ved Statens Seruminstituts afdeling på Århus Kommunehospital, hvis leder var overlæge Per Bülow, som var eneste læge på afdelingen. I dag er det en stor afdeling med mange ansatte på Skejby Sygehus.

  Mogens undersøgte prøver fra øvre luftveje og blev opmærksom på problemerne med at identificere isolater af Haemophilus, og ikke mindst med at kende forskel på de stærkt patogene, som bl.a. var en vigtig årsag til meningitis, og de som vi lever i harmoni med. Han forsvarede sin disputats i 1976 om dette emne.

  Nye udfordringer førte til en forskerstilling i Birmingham, Alabama i USA (1977-1979), hvor forskningen medførte en påvisning af at de tre vigtigste årsager til bakteriel meningitis alle producerer et enzym, som kan klippe og dermed inaktivere slimhindernes antistoffer (IgA). Arbejdet med disse enzymer blev et af hovedtemaerne i de kommende mange års forskning, og førte bl.a. til en påvisning af at vigtige bakterier i parodontitis patogenesen udskiller tilsvarende proteaser.

  Strukturen på DNA blev vigtig. Hele koden ligger i rækkefølgen af baserne, og det store gennembrud var, da det lykkedes Fred Sanger (Nobelpris 1958 og 1980) at sekventere DNA-molekyler. Senere blev en maskine fremstillet, der kunne aflæse DNA-sekvenserne.

  I Washington D.C. samlede Craig Venter mikroorganismer når han dyrkede sejlsport! Han kortlagde > 1 milliard basepar i bakterielt DNA fra Sargassohavet. Mogens Kilian rejste derover, og fik et meget spændende samarbejde med Craig Venters institut.

  DNA-sekventering er en fascinerende historie, og i dag er det nemt og billigt at sekventere et helt bakterie-genom og inden længe vil genomsekventering på patienter blive et vigtigt element i planlægningen af f.eks. cancerbehandling

kilianP2

FORHOLDET MELLEM MIKROORGANISMER OG MENNESKER

  Bakterien er den ældste organisme på jordens overflade (3.5 milliarder år). Siden er der sket en coevolution og mellem koloniserende mikroorganismer og deres respektive værter, hvilket har ført til gensidig tilpasning og funktionel integration. Mennesker kan ikke leve uden mikroorganismer og de kan ikke leve uden os. Tidlig integrering af bakterie og organisme er vigtig blandt andet for at finindstille immunsystemets reaktionsmønster og dermed bl.a. tendensen til at udvikle autoimmune og andre inflammatoriske sygdomme!

  Alle overflader er koloniserede med bakterier og der er grund til at opfatte os og vores mange bakterier som en helhed. I den menneskelige ”superorganisme” er der 10 x flere bakterier end menneskeceller. Fravær af mikroorganismer er årsag til sygdomme (f.eks. allergi), og fravær af inflammationsdæmpende mikroorganismer kan måske resultere i diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme. En inflammation induceret af patogene bakterier modarbejdes af normalfloraen, som har anti-inflammatoriske egenskaber. Ved ubalance (dysbiose) kan man se fedme, og en del inflammatoriske sygdomme, depression og muligvis andre mentale sygdomme. Derfor er fæcestransplantation allerede med succes indført til behandling af både tarminfektioner med Clostridium difficile og nogle af de inflammatoriske tarmsygdomme.

ORALE SYGDOMME

  Sygdommene parodontose og caries er også et resultat af dysbiose. Vigtige årsager til dysbiose er værtsgenetik, livsstil (kost, rygning, ubehandlet diabtes), fødsel (normal fødsel el. kejsersnit) eller påvirkninger som hygiejne og antibiotika. I forbindelse med ændret kost, som man f.eks. så det ved indførelse af landbrug, reagerer bakterierne på det eksterne stress. Ændringerne kan være i form af import eller eliminering af gener eller fastholdelse af bestemte mutationer. Et eksempel har Mogens og hans kolleger arbejdet med i relation til aggressiv parodontitis. Bakterien Aggregatibacter (tidligere Actinobacillus) actinomycetemcomitans har været mistænkt for at spille en rolle ved denne sygdom, men kan også ses hos raske individer. I Marokko viste 15% af de unge mennesker sig at have aggressiv parodontose. De var koloniserede med den samme klon af A. actinomycetemcomitans, der var karakteriseret ved en enkelt mutation som medførte en 20 x forøgelse af produktionen af et leukotoxin. Det fascinerende er, at alle patienter med denne klon, hvad enten de bor i Marocco, Europa eller USA har en genetisk baggrund i Nordvest-Afrika.

KONKLUSION

  Normalfloraen bør aldrig elimineres. Normalfloraen skal være i balance. Ved ubalance er målet at genskabe harmonisk balance.

DEN MUSISKE INTERESSE

  Som dreng sang Mogens Kilian i drengekor i Vejle. Allerede her skabtes interessen for klassisk musik, og for de penge han tjente ved at tegne for P. A. Knudsen på ÅTH, købte han en cello, som han stadig spiller kammermusik på sammen med venner. I 42 år har Mogens Kilian været formand for Aarhus Musikforening, som arrangerer kammermusikkoncerter i Musikhuset Aarhus.

INTERESSEN FOR ITALIEN

  Mogens Kilians datter Sophie startede butikken "Italianissimo" i Gl. Munkegade. Her kan købes lækre italienske delikatesser. Mogens står for vinimporten til butikken. se butikkens hjemmeside: www.italianissimo.dk

"SENIORLIV"

  Mogens Kilian beklæder i dag stillingen som direktør i Lundbeck fondens interdisciplinære forskningsinitiativ vedrørende psykiatriske sygdomme med 140 forskere i København og Aarhus. Lundbeck-fonden har foreløbigt støttet projektet med 241 mill. kr.

 (Se også : www.seniortv.dk "Mogens Kilian - musik og bakterier")

tilskuereMK

       

  

  Flemming Pedersen orienterede om sidste nyt fra kredsbestyrelsen. De nye kontingentregler, der træder i kraft fra 1. januar 2016 betyder differentieret kontingent for klinikejere, privatansatte, off. ansatte og pensionister. Han fortalte om inddelingen af patienter i GRØN, GUL og RØD risikogruppe, der havde medført overskridelse på 150 mill. kr, og der forventes store overskridelser fremover, der deles ved nedsat tilskud året efter. Tandplejen i Århus fylder 100 år og centraliserer fra 48 klinikker i 1980 til 6 storklinikker i 2017.

Sygevikar søges 2-3 dage / uge, max. 20 timer i østjylland!

Der var i alt 53 fremmødte til aftenens møde.

Aftenen blev også benyttet til at takke de afgående bestyrelsesmedlemmer Flemming Moss Hansen og Ole Pinnerup for deres indsats i initiativgruppen for Plus 55. Som nyt medlem af initiativgruppen er Flemming Pedersen indtrådt. Flemming har også en post i kredsforeningen.

    

      

  EN FANTASTISK SPÆNDENDE AFTEN MED EN VIDTFAVNENDE OG ENGAGERET FORTÆLLER. MOGENS KILIAN ÅBNEDE VORES ØJNE FOR BETYDNINGEN AF MIKROBIOLOGIEN I BALANCE OG UBALANCE, I FORTID OG NUTID , BÅDE I OG UDEN FOR MUNDHULEN.

DEN DEJLIGE AFTEN SLUTTEDE SOM SÆDVANLIG MED SMØRREBRØD OG SANG AKKOMPAGNERET AF HELGA LARGREN PÅ HARMONIKA. 

 

Birthe-Annette Bindslev, Bjarne Simonsen, Svend Kølsen-Petersen, Flemming Pedersen, Jørgen Bindslev

   

Onsdag den 22. oktober 2014, kl. 18:30 - 21:30

                       

Preben 5 

Preben Hørsted Bindslev
Aftenens hovedemne var
" De havde også tænder i middelalderen"


Men først fortalte formanden for 5. kreds Thomas Guldborg om seneste nyt fra kredsgeneralforsamlingen og varme emner, der vil blive diskuteret på hovedgeneralforsamlingen.

Thomas

Kontingent er i focus. Hvordan kan kontingentet tilpasses, så gamle og nye medlemmer fastholdes?
Skal der være Seniorkontingent på 600 - 800 kr årligt? Måske om 2 år, og desuden differentieret kontingent, så ulighed mindskes?
Fra 2014 er den elektroniske journal en realitet. Samling af patient-data, gebyrer for f. eks. DK-ydelser diskuteres og har forårsaget konflikt mellem tre store udbydere.
En spareplan i repræsentantskabet med en beskæring på 20% er der stor enighed om i alle kredse.

”Hvad skeletterne fortalte”
Preben Hørsted Bindslev åbnede et vindue til det gamle Aarhus ved at fortælle og vise billeder fra udgravning for år tilbage ved Viby Ringvej, hvor en gammel kirkegård blev fundet i forbindelse med en vejudvidelse.
Cirka 800 mennesker var i alt begravet dér omkring år 1000 - 1200. Af de 800 var de 126 stadig i gravene. (Resten i stykker)!
De 60 var mænd i alderen 36-55, 31 kvinder 22-35 år, 25 børn og 10 ikke identificeret.
Kranierne blev registreret for PA og caries. To studerende lavede beskrivelser med røntgen og helstatus.
Ved klinisk eksamination var 22 kranier med intakte tænder. Der sås kraftigt slid, coronale perforationer, approksimal caries. På røntgen apikale opklaringer.

På insiciverne var der ingen caries men slid. På molarerne var der ekstremt slid og blotlagt dentin på alle cuspides, og approksimal caries. Der var ca. 3 apikale parodontiter pr. individ.
Det ekstreme slid sættes i forbindelse med syreholdig føde, kontaminering med grus ved kværning, tygning og blødgøring af læder. Bakterier penetrerede dentin og medførte betændelse i pulpa.Gik vikingerne bersærk på grund af tandpine?
I antropologibøger beskrives, at dårlige tænder kunne have indflydelse på vikingernes helsestatus.Ved en udgravning i Christiansgade og Frederiksgade i perioden 2011 - 2013 blev der fundet kranier og knogler fra gravpladser i forbindelse med et karmeliterkloster. Der var tale om kisteløse begravelser, hvorfor kranier og knogler var ret beskadigede. Materialet blev simpelt opbevaret i et træhus ved Moesgård.
Det har været en tidsrøvende opgave for et par studerende at lave en screening og beskrivelse af tandforholdene på disse kranier fra 1300-tallet!
Der har været mange fællesgrave af kvinder og børn, og en grav med en fødende kvinde.
Der blev i Christiansgade og Frederiksgade i alt fundet 239 skeletter, hvoraf de 106 kranier kunne bruges. Nogle var fint bevaret med masser af tandsten. Andre for rengjorte!
Generelt var tandsættene pænere og med mindre slid end ved Viby-fundene.
Det var slående, at 8´erne var bevaret og pænt på plads i tandrækken.
Viby var et landdistrikt, og der blev fundet slid af 3. grad på 99 % tænderne, mens Christiansgade og Frederiksgade var byfolk med slid af 3. grad på 20%.
I Viby havde 5 af 22 (23%) individer caries, og 29 af 103 (29%) i Christiansgade og Frederiksgade.
Parodontalt blev der ikke registreret så meget på grund af knoglernes dårlige tilstand, og der blev ikke fundet redskaber til f. eks. ekstraktion.Interessant emne engageret fortalt af Preben, ledsaget af billedmateriale af antikke tænder med antikke tandskader fra det antikke Aarhus!Aftenen sluttede som sædvanlig med spisning og sange fra "tandlægesangene" til toner fra Ole Hammers harmonika!
Alle deltagere, som ikke tidligere havde modtaget de tre sangbøger, fik en CD med alle sangbøgerne og en ordbog med forklaring på fagets historiske ord.

Bam 1

Efter mange års indsats i Initiativgruppen har Arne Neergaard Jacobsen valgt at trække sig og overlader posten til Birthe-Annette Bindslev.
Arne er udnævnt til æresmedlem af Tandlægeforeningen, og vi siger ham mange tak for indsatsen i Plus 55.

Med venlig hilsen

Birthe-Annette Bindslev * Bjarne Simonsen * Jørgen Bindslev *
Fl. Moss Hansen * Ole Pinnerup * Svend Kølsen-Petersen

Karen og TorkilVORT ITALIENSKE LIV

Italiens sol og varme lyste ud over 41 af Plus 55`s medlemmer, da Karen og Torkil Dahl Jeppesen fortalte og viste billeder fra deres italienske liv til forårsmødet i Plus 55 den 16. april 2015.

Det hele startede i maj 1999, hvor en patient kom ind på klinikken og spurgte, om de havde lyst til at være med til at realisere en drøm om et hus i Italien. Projektet forudsatte fire par, der hver skulle eje en fjerdedel Karen og Torkil havde aldrig tænkt på et hus i Italien, og sagde nej tak! Men da det regnede hver dag i maj måned, blev ideen alligevel overvejet.

De tog til Ligurien og så på huset, der endnu ikke var færdigbygget. Det lå med en fin udsigt i en lille by, og en hurtig beslutning blev taget. Lejligheden er i to etager på i alt 135 m2. Det er en villalejlighed, og der er fire lejligheder i huset. I de øvrige lejligheder bor der italienere. 5 km til vandet, stor altan med udsigt til bjergene, fin have med blåregn, nerie, ferskentræ, palme og - grill!
Hver af de fire familier har lejligheden i 13 uger om året, - delt op i 2 og 3-ugers perioder.
Der er en del bureaukrati i Italien, når man ejer bolig, men naboerne har været meget behjælpelige med tilmelding til gas, vand, el o.s.v..
De fire familier har et fint indbyrdes forhold og betaler et beløb pr. kvartal til ejendomsskatter,  nyanskaffelser og uforudsete udgifter og har en årlig generalforsamling.
Ligurien
Italien er inddelt i 20 regioner, hvoraf Ligurien er den mindste, med en kyststrækning på 360 km og 90% er bjerge. Ligurien deles i en østlig og vestlig riviera. Huset ligger i den vestlige del med Pietra stranden. I den østlige del ligger Portofino, som er dyr og meget turistet!
Ligurien betragtes som Italiens køkkenhave. Her dyrkes blomster, frugt og grønt til eksport. Bag huset er der olivenmarker med små velsmagende sorte oliven. De høstes i december og januar og jomfruolien skal presses inden for et døgn.
Der er også en del fiskeri af ansjoser, sardiner, skaldyr og sværdfisk til eksport, og i gamle dage transporteredes salte fisk af "saltvejen", der ligger mellem Savona og Alba.  Der er ikke stor vinproduktion i Ligurien.

KTHvad med sproget?
Det italienske sprog ligger tæt op af latin og er meget melodisk. Både Karen og Torkil har gået til undervisning i italiensk, men alligevel kan der opstå pudsige misforståelser ved bageren eller på markedet. Så et intensivt sprogophold syd for Bologna har været til stor gavn og bød bl.a. på en festlig aften og dans med byens borgere. Italienere er livsnydere, der elsker sang og dans.
Dejlig italiensk vin og mad
Den italienske mad er baseret på enkle, men lækre råvarer. I Ligurien består en antipasto ofte af forskellige slags fisk. Primo piatto kan være pasta og secondo piatto vildsvin, kanin eller lam.
Asger Jorn i Albissiola
Albissola er en lille kystby, der ligger ca. 35 km øst for huset i Magliolo. Bag byen, der er kendt for sin fine keramik, er der bakker med ler, og Asger Jorn kom tilfældigt til byen i 1954. Han blev hurtigt kendt for sit kunstneriske arbejde med keramik. Han købte et forfaldent hus som i dag er et meget fint museum. Det åbnede i 2014 efter en omfattende restaurering. Det var her Asger Jorn i 1959 lavede det store vægrelief til Århus Statsgymnasium.
Tre gange i Italien om året
Karen og Torkil har været medejere af villalejligheden i 16 år og aldrig fortrudt, hvad den regnfulde maj i 1999 medførte! De er i huset ca. 3 gange årligt med dejlige vandreture hvor der langs vejene står rosmarinbuske og citrontræer og karakteristiske madonnabilleder. T Toscana, Piemonte og Provence kan nås i bil på to timer. 
ForfraKaren og Torkil gav os en dejlig aften med billeder og historier fra deres liv i Italien - og som sædvanlig sluttede vi af i kantinen med smørrebrød og tandlægesang til Ole Hammers harmonika. 

 

PÅ KRYDSTOGT I NORDØSTGRØNLAND

 

Forårsmødet 17 April 2012 i Plus55 havde rekordstor deltagelse. 52 personer deltog.
Emnet var "I Danmarkekspeditionens Fodspor" som meget instruktivt og vidende blev belyst af Thor Troest & Ole Jensen på baggrund af et to ugers krydstogt fra Svalbard til Nordøstgrønland og Island arrangeret af Albatros Rejser.

Denne side bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Disse oplysninger slettes så snart du forlader siden. Der ud over indsamles - i anonymiseret form - oplysninger om din færden på siden, til brug for udarbejdelse af bruger statistik.