Referat fra efteraarsmødet i Plus55                                            Tirsdag den 2. november 2021

"Et liv med kunst” fortalt af tandlæge Peder Kold

Peder Kold bød velkommen til de mange kolleger og mindedes da han selv for 59 år siden, i dette lokale, med angst ventede paa at døren gik op og ind trådte P. A. Knudsen i sin hvide, stivede kittel.

Som børn boede Birthe i Vinderup og Peder i Handbjerg og begge  gik i Vinderup  realskole. Hun var 14 og han var 15 år da de mødtes til en fest. Peder voksede op paa en gaard, hvor der paa væggen hang et luftfoto af gården. Birthes far var tandlæge og oprindelig fra Odsherred, og interesseret i moderne kunst.

Peder og Birthe købte deres første Cobra-maleri i 1973 paa afbetaling.
Under tandlægestudiet fik de foræret tryk af John Lind og Mogens Kilian, og købte paa 9. semesters auktion "Apollonia" i gasbeton lavet af Børglum Jensen. "Apollonia" stod paa klinikken i 50 år!

Efter endt studie flyttede de til Tønder og nød den korte afstand til Nolde-Museet med de fantastiske billeder. I 1970 startede de 0-praksis i Herning. I venteværelset hængte de litografier af bl. a. Jens Søndergaard , hvilket viste sig at være et godt samtaleemne. Gennem medlemsskab i Herning Kunstforening mødte de maleren Knud Erik Skou, der samtidigt var kunstpædagog paa Gymnasiet og holdt aftenkurser om kunst. Han blev deres gode ven, selv om han absolut ikke kunne lide Cobra kunst, men tværtimod syntes det var, som han sagde, noget lort. Gennem årene købte de en del af hans værker, dels gennem kunstcirklen i Herning, og dels direkte hos ham.

Peder og Birthes hovedinteresse er Cobra-kunst.
Cobra er grundlagt i 1948 i Paris med Asger Jorn som initiativtager. Navnet er en kombination af Copenhagen-Bruxelles-Amsterdam, men sammenslutningen eksisterede kun i 3 år.
Cobra var en avantgarde-bevægelse, - IKKE en stilart. Målene var spontan, abstrakt malemåde. Danmark repræsenterede det største antal malere i bevægelsen.
Egill Jacobsens “Ophobning” betragtes som det første Cobra-billede. Det blev malet i raseri, da Tyskland var gaaet ind i Tjekkoslovakiet.
Egill Jacobsen brugte som den første udtrykket “masken” som en skabelon til at udtrykke holdninger og følelser gennem farverne, som blev styrende.

Ejler Bille malede lys ind i sine billeder. Farverne skulle være de dominerende.
Carl Henning Pedersen (den lokale helt), - gift med kunstneren Else Alfelt, var utrolig produktiv og fysisk stærk. I 1950'erne stiftede han bekendskab med skjortefabrikanten Aage Damgaard, og samarbejdet førte i 1960´erne til udsmykningen af “Angligaarden” med 1.000 kvadratmeter keramiske kakler “Fantasiens leg med livets hjul”, der regnes for et af kunstnerens hovedværker. Senere kom “Carl-Henning og Else Alfelts Museum" til og udbygningen af dette med “Pyramiden” og sluttelig “Obelisken” i rundkørslen ved museet. Carl-Henning Pedersen solgte nødigt til private og kunne derfor overdrage en meget stor samling til museet.

Asger Jorns forældre var lærere og Jorn blev selv lærer. Han kørte paa motorcykel til Paris og endte paa Fernand Leger's malerskole. Paa verdensudstillingen i 1937, i den franske pavillon af le Corbusier, blev Picasso's "Guernica" vist for første gang. Det virkede som inspiration for Jorn.

I  70érne var Jorn paa toppen. Peder og Birthe købte “le jardin des plaintre” (klagerens have) i Villy Ommes galleri i Silkeborg. Det har været udlånt og vist mange steder, - bl. a. paa Guggenheim og Barbican Art Galleri sammen med værker af Rodin.

Af andre Cobra-kunstnere viste Peder værker af:
Henry Heerup som levede i sin kolonihave og malede paa masonit.
Svavar Gudnason der overvejende var autodidakt.
Sonja Forlov Mancoba der fremstillede skulpturer i bronze.
Erik Thommesen der snittede skulpturer i træ.
Robert Jacobsen som lavede jernskulpturer.                                                                                                Pierre Alechinsky der malede med akryl paa papir opklæbet paa lærred.                                                      Karel Appel der pressede malingen ud af tuben direkte på lærredet.                                                        Corneille malede altid ikoner som f. eks fugle og møller i komplementærfarver.

Kunstneren Reinhoud har lavet en skulptur i kobber, som staar paa Kold's klinik.
I 2015 købte Peder og Birthe et næsehorn i bronze lavet af Hans Kongelige Højhed, Prins Henrik.

Peders og Birthes favoritter er ikke de samme som børnenes.  Børnenes favoritter er Kørner, Kvium, Tal R, og Farshad Farzankia. Ved klinikkens 40 års jubilæum havde maleren Jacob Herskind lavet et billede paa bestilling som gave fra børnene til klinikken.

Beretning fra formanden for Midtjysk Tandlægeforening, Stine Mørcholdt:

Da foreningsaaret startede i oktober 2020 var Corona slet ikke slut. Der var nye restriktioner og ventetid paa at blive vaccineret. Flere klinikker har lidt økonomisk tab.
I foråret 2021 blev Tandlægeforeningens direktør afskediget, og den nye direktør, jurist Isabel Jensen, tiltrådte i juli.
Den lovede reform for voksentandplejen mangler stadigvæk. I april skulle der stemmes om en ny kontingentstruktur i Tandlægeforeningen pga medlemsflugt til Ansatte Tandlægers Organisation. En “kontingenttrappe” blev vedtaget. Næstformandssagen/Facebooksagen blev der brugt meget tid paa. Paa en ekstraordinær generalforsamling blev næstformand Mads Bundgaard afsat som forhandlingsleder og næstformand, han indgår dog fortat i HovedBestyrelsen.
I maj meddelte  regeringen, at der skal decentraliseres og en ny tandlægeskole skal placeres i Hjørring. Aftalen var indgået uden os sundhedsprofessionelles indflydelse. En mere passende beslutning kunne være Esbjerg, hvor der i forvejen er en lægeuddannelse.                                                                              Tandlægevagten i region Midt har stort underskud og spørgsmålet blev rejst om Midtjysk Tandlægeforening fortsat skal stå som juridisk ejer af vagten.

Det var dejligt for Plus55 at kunne samles igen i de vante omgivelser. Tilslutningen til Peder Kolds foredrag “Et liv med kunst” var overvældende. I alt var 72 personer deltog, så vi var nødsaget til at anvende det store auditorium.                                                                                                                                                        Tak til Peder og Birthe for en interessant og lærerig aften om kunst. Tak til Ole Hammer for akkompagnement til tandlægesangene, og tak til vores nye leverandør af mad og drikke.

En rigtig hyggelig og munter aften.

- - - - -

Referat af efterårsmøde i Plus55 2020 om ”Lykke”

Christian Bjørnskov, professor i Nationaløkonomi ved Aarhus Universitet fortalte om den moderne forskning i lykke.

Spørgsmålet har interesseret filosoffer lige side Oplysningstiden omkring 1700. Adam Smith britisk økonom og moralfilosof var optaget af emnet og beskrev i 1776 i bogen ”The Wealth of Nations”, hvordan man ville få vækst og lykke til alle, blot man lod de frie markedskræfter råde, så ville en usynlig hånd – Gud - sørge for, at alle blev lykkeligere. Længere tilbage til grækerne mente stoikerne, at lykke var at gøre sin pligt. Epikurerne mente, at lykke var det at kunne gøre det man havde lyst til, uden at genere andre. Noget der minder om mere liberale ideer om frihed i dag.

Moderne lykkeforskning spørger ikke folk om, hvad de mener der gør dem lykkelige eller hvad lykke er, de forsøger i stedet at afdække, om folk føler sig lykkelige, og hvorfor de føler sig lykkelige. I den sammenhæng drejer det sig ikke om den korte lykke som kan opleves hvis AGF for en gang skyld vinder, eller man vinder i spil, men derimod om den mere eller mindre stabile følelse af lykke man har.

Lykke kan som nævnt være noget kortvarigt eller langvarigt. Det er den langvarige lykke der interesserer lykkeforskerne. Hjernescanninger har vist, at den kortvarige lykke registreres centralt i hjernen i nucleus accumbens. Den langvarige lykke, eller den ”subjektive velbefindende” er derimod knyttet til områder i den præfrontale cortex, og undersøgelser viser, at personer med mest aktivitet i den præfrontale cortex er mere lykkelige. Hvis man spørger folk om hvad lykke er, nævner de typisk noget om den kortvarige lykke som fx minder, sociale normer og hvad der kulturelt menes at gøre en lykkelig.

Hvis man vil vide noget om befolkningens generelle lykkefølelse, så skal man spørge helt udefineret, og hvor lykkelig er du alt i alt. Gør man det, viser det sig, at svarene svarer til det ens venner om omgangskreds vil sige. I det hele taget er det, at en person er smilende, når han/hun ikke iagttages, er et godt tegn på, om personen er lykkelig.

Når man sammenligner lande, er det næsten altid de nordiske lande der ligger højst, mens de tidligere kommunistiske lande scorer lavt. Når man undersøger, hvad folk mener der betyder mest for lykke, er det økonomi, helbred, arbejde, sociale relationer og bolig der fremhæves. Hos kvinder er økonomi og bolig det vigtigste, mens det for mænd er arbejde, der er det vigtigste. Det er her interessant, at i Sydeuropa er arbejdet mindre vigtigt end i Nordeuropa.

Med hensyn til økonomi og alder, viser undersøgelser, at lykken stiger fra gruppe til gruppe hvis man inddeler respondenterne i deciler efter rigdom. Når man skal forklare det med lykke og rigdom, så er der to teorier. Den ene er ”sammenligningsteorien”, dvs at man er mere lykkelig, hvis man oplever, at man er rigere end dem man sammenligner sig med. Det er dog ikke den bedste forklaringsteori, for naboen kan jo bare købe større bil. En mere plausibel forklaring giver ”aspirationsteorien”. Man er mere lykkelig, hvis man oplever, at man har det bedre end man forventede. Udfordringen er, at vores forventninger over tid stiger.

Forskerne har også undersøgt hvordan penge kan gøre en mere lykkelig. Hvis man ”bare” køber en ny bil eller noget andet, hjælper det ikke meget på den varige lykkefølelse. Det der ser ud til at give mest lykke er, at få skabt luft i økonomien. Endelig er der noget der tyder på at det at bruge penge på oplevelser kan skabe mere varig lykke – så hvad med lykken i en corona-tid ?

Lykke hænger også sammen med tillid. I de lande, hvor man har meget tillid til ens medborgere, er man typisk mere lykkelige – Danmark, Sverige og Norge er helt i top, mens Frankrig ligger i bund. I det tidligere Vesttyskland mener 40% at man kan stole på andre, i det tidligere Østtyskland mener kun 25% det samme. Når det ofte ses, at lykke scorer lavere i de tidligere kommunistiske lande, så hænger det øjensynligt sammen med deres retsvæsen og den mindre frihed til at kunne tale og handle frit.

Ser man på lykke over tid, så er det sådan, at vi er mest lykkelige som unge, mindst lykkelige som ca. 40årige og mere lykkelige igen med alderen, dog mere større variation i blandt os ældre.

Hvis man undersøger lykke-niveau i forhold til klima, skat, sprog og velfærdsydelser, så ser det ikke ud til at betyde noget eentydigt, vi vænner os til det niveau / de vilkår der er, i det land vi bor i.

Forskerne har også undersøgt hvordan indvandrere tager deres niveau med hjemmefra. Det ser ud til at man tager ca 50% med at det niveau der er i det nye land, mens næste generation næsten følger den øvrige befolkning. De senere år er man begyndt at undersøge minoritetsgrupper, bla viser undersøgelser at homoseksuelle mænd i gennemsnit er lige så lykkelige som den øvrige befolkning, men der er store udsving i gruppen.

I lande som USA er der store udsving mellem staterne – nærmest ligesom i Europa. I Danmark har det ikke været muligt at finde forskelle mellem de forskellige regioner.

Der var 50 kolleger der havde meldt sig til arrangementet, der kom dog nogle afmeldinger i sidste øjeblik så vi var 40 deltagere. Plus55’s arrangementsgruppen havde besluttet at gennemføre mødet selvom vi ikke kunne være på Tandlægeskolen pga Corona. Med den snakkelyst der var blandt deltagerne, så det ud til, at alle var glade for at få mulighed for at komme af sted til et arrangement, så hvis ellers det er muligt med de restriktioner der måtte være til foråret, forventer vi at kunne invitere igen til foråret.