Kontakt boble

MJTF på facebook

Referat af efterårsmøde i Plus55 2020 om

”Lykke”

Christian Bjørnskov, professor i Nationaløkonomi ved Aarhus Universitet fortalte om den moderne forskning i lykke.

Spørgsmålet har interesseret filosoffer lige side Oplysningstiden omkring 1700. Adam Smith britisk økonom og moralfilosof var optaget af emnet og beskrev i 1776 i bogen ”The Wealth of Nations”, hvordan man ville få vækst og lykke til alle, blot man lod de frie markedskræfter råde, så ville en usynlig hånd - Gud - sørge for, at alle blev lykkeligere. Længere tilbage til grækerne mente stoikerne, at lykke var at gøre sin pligt. Epikurerne mente, at lykke var det at kunne gøre det man havde lyst til, uden at genere andre. Noget der minder om mere liberale ideer om frihed i dag.

 

Moderne lykkeforskning spørger ikke folk om, hvad de mener der gør dem lykkelige eller hvad lykke er. De forsøger i stedet at afdække, om folk føler sig lykkelige, og hvorfor de føler sig lykkelige. I den sammenhæng drejer det sig ikke om den korte lykke som kan opleves hvis AGF for en gang skyld vinder, eller man vinder i spil, men derimod om den mere eller mindre stabile følelse af lykke man har.

Lykke kan som nævnt være noget kortvarigt eller langvarigt. Det er den langvarige lykke der interesserer lykkeforskerne. Hjernescanninger har vist, at den kortvarige lykke registreres centralt i hjernen i nucleus accumbens. Den langvarige lykke, eller den ”subjektive velbefindende” er derimod knyttet til områder i den præfrontale cortex, og undersøgelser viser, at personer med mest aktivitet i den præfrontale cortex er mere lykkelige. Hvis man spørger folk om hvad lykke er, nævner de typisk noget om den kortvarige lykke som fx minder, sociale normer og hvad der kulturelt menes at gøre en lykkelig.

Hvis man vil vide noget om befolkningens generelle lykkefølelse, så skal man spørge helt udefineret, hvor lykkelig er du alt i alt. Gør man det, viser det sig, at svarene svarer til det ens venner om omgangskreds vil sige. I det hele taget er det, at en person er smilende, når han/hun ikke iagttages, er et godt tegn på, om personen er lykkelig.

Når man sammenligner lande, er det næsten altid de nordiske lande der ligger højst, mens de tidligere kommunistiske lande scorer lavt. Når man undersøger, hvad folk mener der betyder mest for lykke, er det økonomi, helbred, arbejde, sociale relationer og bolig der fremhæves. Hos kvinder er økonomi og bolig det vigtigste, mens det for mænd er arbejde, der er det vigtigste. Det er her interessant, at i Sydeuropa er arbejdet mindre vigtigt end i Nordeuropa.

Med hensyn til økonomi og alder, viser undersøgelser, at lykken stiger fra gruppe til gruppe hvis man inddeler respondenterne i deciler efter rigdom. Når man skal forklare det med lykke og rigdom, så er der to teorier. Den ene er ”sammenligningsteorien”, dvs. at man er mere lykkelig, hvis man oplever, at man er rigere end dem man sammenligner sig med. Det er dog ikke den bedste forklaringsteori, for naboen kan jo bare købe større bil. En mere plausibel forklaring giver ”aspirationsteorien”. Man er mere lykkelig, hvis man oplever, at man har det bedre end man forventede. Udfordringen er, at vores forventninger over tid stiger.

Forskerne har også undersøgt hvordan penge kan gøre en mere lykkelig. Hvis man ”bare” køber en ny bil eller noget andet, hjælper det ikke meget på den varige lykkefølelse. Det der ser ud til at give mest lykke er, at få skabt luft i økonomien. Endelig er der noget der tyder på at det at bruge penge på oplevelser kan skabe mere varig lykke – så hvad med lykken i en corona-tid ?

Lykke hænger også sammen med tillid. I de lande, hvor man har meget tillid til ens medborgere, er man typisk mere lykkelige – Danmark, Sverige og Norge er helt i top, mens Frankrig ligger i bund. I det tidligere Vesttyskland mener 40% at man kan stole på andre, i det tidligere Østtyskland mener kun 25% det samme. Når det ofte ses, at lykke scorer lavere i de tidligere kommunistiske lande, så hænger det øjensynligt sammen med deres retsvæsen og den mindre frihed til at kunne tale og handle frit.

Ser man på lykke over tid, så er det sådan, at vi er mest lykkelige som unge, mindst lykkelige som ca. 40årige og mere lykkelige igen med alderen, dog mere større variation i blandt os ældre.

Hvis man undersøger lykke-niveau i forhold til klima, skat, sprog og velfærdsydelser, så ser det ikke ud til at betyde noget eentydigt. Vi vænner os til det niveau / de vilkår der er, i det land vi bor i.

Forskerne har også undersøgt hvordan indvandrere tager deres niveau med hjemmefra. Det ser ud til at man tager ca. 50% med af det niveau der er i det nye land, mens næste generation næsten følger den øvrige befolkning. De senere år er man begyndt at undersøge minoritetsgrupper, bla viser undersøgelser at homoseksuelle mænd i gennemsnit er lige så lykkelige som den øvrige befolkning, men der er store udsving i gruppen.

I lande som USA er der store udsving mellem staterne – nærmest ligesom i Europa. I Danmark har det ikke været muligt at finde forskelle mellem de forskellige regioner.

Der var 50 kolleger der havde meldt sig til arrangementet, der kom dog nogle afmeldinger i sidste øjeblik så vi var 40 deltagere. Plus55’s arrangementsgruppen havde besluttet at gennemføre mødet selvom vi ikke kunne være på Tandlægeskolen pga Corona. I stedet afholdt vi mødet på restauranten på Egå Marina. Med den snakkelyst der var blandt deltagerne, så det ud til, at alle var glade for at få mulighed for at komme af sted til et arrangement, så hvis ellers det er muligt med de restriktioner der måtte være til foråret, forventer vi at kunne invitere igen til foråret.  

IMG 7672

 

Denne side bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Disse oplysninger slettes så snart du forlader siden. Der ud over indsamles - i anonymiseret form - oplysninger om din færden på siden, til brug for udarbejdelse af bruger statistik.