• Forside
      • Back
      • Nyheder
  • Kurser og aktiviteter
      • Back
      • Begivenheder
      • Handelsbetingelser
  • Regionsbestyrelsen
      • Back
      • Info
      • Bestyrelsen
          • Back
          • Suppleanter og udvalg
      • Udvalg
      • Referater
      • Vedtægter
      • Bliv bestyrelsesmedlem
      • Kontakt
          • Back
          • Formand
          • Webmaster
  • Tandlægevagten
  • Plus 55
      • Back
      • Nyheder
      • Tandlægegehistorie
      • Referater
      • Referater (2)
      • Vedtægter
  • IOOS (Århus Tandlægeskole)
      • Back
      • Praktikordning
  • Log på

Forårsmøde om ulve Plus55 2025

Referat fra Forårsmødet i Plus55.

Tirsdag 01. april 2025

Aarhus Tandlægeskole i Auditorium 1 og Kantinen 

Vi var 71 veloplagte og forventningsfulde deltagere. Som sædvanlig gik snakken lystigt, mens gamle relationer – både kollegiale og venskabelige - blev genopfrisket i en ualmindelig positiv ånd.

"Fokus på ulve i Danmark". 

Ulve 1

Aftenens foredrag var lagt i hænderne på den pensionerede gymnasielærer og biolog Uwe Lindholdt, som veloplagt øste af sin objektive viden om ulven og de holdninger, der hersker i befolkningen. Ulvens ry er ikke det bedste. I Mattæus Evangeliet Kap. 7 Vers 15 hedder det: ”Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve”. Men sandheden er nok mere nuanceret. Vi ser nu, at ”De gule spejdere” har ”ulveunger” og FC Midtjyllands logo indeholder ulven som symbol på sammenhold, styrke og udholdenhed.

Ulven er udviklet for ca. 500.000 år siden. Den er stamfader til hunden, som blev tæmmet for ca. 15.000 år siden. Ulv og hund kan parre sig og få afkom. Nogle hundearter ligner stadig ulven fx schæfer, Siberian husky og grønlandsk slædehund. På den nordlige halvkugle er gråulven den mest almindelige. Der er registreret 56 ulve i Danmark. Halvdelen er indvandret fra Polen og Tyskland. Det startede i 2012. Den anden halvdel er født i Danmark. Ulven er en +100 art (Ikke Plus55!). Dvs. at den kan overleve fra -50 grader til + 50 graders klima.Pelsen kan variere fra sort til hvid. Og den har naturligvis sommer- og vinterpels.

Hanulve kan veje op til 80 kg. Hunulve op til 55 kg. Deres levetid i naturen er 6-8 år pga. stor rivalisering. Flokken er en familie og alderen er oftest bestemmende for, hvem der dominerer. Øverst i hierarkiet er forældre, dernæst sidste års hvalpe og nederst de nye hvalpe. Ulveflokken markerer deres territorier med hyl, afføring, duft og lyde. Ulveekstrementer er relativt lette at identificere, da der er meget hår/pels deri.

De kan løbe 50-60 km/t over meget lange afstande og i meget lang tid (vi snakker timer). Det er sådan de udmatter deres bytte. Når ulven ”rekognoscerer” løber den med 6-7km/t. De kan svømme op til 13 km, så under gunstige forhold burde de kunne krydse Lillebælt. Ulven har ekstrem god høre- og lugtesans. Godt nattesyn, men dårligt syn i dagslys. I Tyskland udgør råvildt 55% af føden. Får udgør ca. 0,6%. Den jager generelt de svageste, gamle og syge dyr og er med til at opretholde en god balance i naturen. Det kan være et problem, at vi fodrer råvildt inde i vores haver. Hvor råvildtet er, der kommer ulven. Så man skal tænke sig lidt om. Man sætter jo heller ikke sin baby ud i barnevognen i skoven natten over. Hvis man møder en ulv, skal man nyde synet. Det er lige så sandsynligt at blive ramt af lynet, som at blive angrebet af en ulv. Men man stiller sig heller ikke ud på markens højeste punkt med en jernstige i tordenvejr, ligesom man ikke går tæt på en ulv med hvalpe.

Derefter blev vi opdateret omkring de seneste nyheder og aktiviteter af Midtjysk Tandlægeforenings Regions forperson Christina Dam-Tholstrup. Christina er klinikejer i Silkeborg og uddannet i Aarhus i 2000.

Ulve 2

Aktuelt fra Tandlægeverden:

Alle privatpraktiserende tandlæger skal pr. 1.april have tegnet den lovpligtige Patientforsikring. Stor debat i løbet af årets første måneder vedr. priser, dækning og hvilke ydelser vi må sætte gebyr/prisstigninger på. Trods TandTænkeTankens brugbare rapport og ihærdigt lobbyarbejde fra TF's politiske chef og formandens side, lader den "Nye model for Voksentandpleje" vente lidt på sig. Vores forespørgsler blegner, når der skal konkurreres med nyheder om Trump, Grønland og krig i verden. Vi lever fortsat med Særloven, og holder den faglige fane højt med "Høj tandsundhed, stærk faglighed og mindre ulighed” indenfor egne rækker.

Årskursus 2025 blev i sidste weekend afholdt med stor succes i Lokomotivværkstedet i Kbh. Konceptet med ÅK og dentalmesse er blevet gentænkt og relanceret i nyt og moderne format. Alt sammen orkestreret af et dynamisk og engageret Årskursuskollegium og TF Efteruddannelse. 

Kort nyt vedr. Den regionale Tandlægevagt i Region Midt, som kører i nuværende format indtil udgangen af 2025.

Midtjysk Tandlægeforenings bestyrelse havde i januar inviteret institutleder Siri B Jensen og Studieleder Irene Dige til deltagelse i bestyrelsesmødet mhp. dialog vedr. trivselsudfordringer på IOOS i efteråret 2024. Der pågår for øjeblikket en ekstern uvildig undersøgelse til afdækning af problemerne. SBJ og ID kunne endvidere berette om den nye studieordning for Tandlægeuddannelsen, som blev lanceret i 2022. Slutteligt, er det glædeligt at kunne informere om, at vi i Midtjysk Tandlægeforening nu igen er flot repræsenteret dels i hovedbestyrelsen (HB) og i de centrale interessevaretagelsesudvalg med følgende repræsentanter:

  • David Mørck i HB
  • Signe J Rasmussen, formand for KEU
  • Stine Mørcholdt, formand for OATU
  • To medlemmer af PATU, Teodora Anca og Signe S. Noe.
  • Robert Knudsen, EUU
  • Lotte Fogde i SUU

Vi, i bestyrelsen, arbejder for vores medlemmer, og har senest gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt vores ansatte medlemmer, mhp. at kunne målrette vores kurser og netværksmøder efter medlemmernes ønsker. 

Med venlig hilsen 

Christina Dam-Tholstrup

Regionsformand Midtjysk Tandlægeforening

Efter foredraget samledes vi i kantinen til 2 dejlige stykker smørrebrød, en øl/vand samt kaffe og BAM´s hjemmebagte småkager. Der blev rundet af og sunget igennem på sangen ”Den gamle skærslippers forårssang” akkompagneret af Ole Hammers altid veloplagte harmonika.

Ulve 4

Arrangementet er støttet økonomisk af Tandlægeforeningen ved Midtjysk Tandlægeforening, hvilket vi er meget taknemmelige for.

På gensyn i efteråret

 Birthe-Annette Bindslev   Bjarne Simonsen   Flemming Pedersen  Bente Nyvad   Anders Juul   Jørgen Bindslev   Liselotte Carslund   Anders Sonnichsen

Plus55 er for alle tandlæger uanset tidligere og nuværende beskæftigelse. Hvis du kender nogen, der gerne vil deltage, så bed dem sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Referat efterårsmøde 2024

Referat fra Efterårsmøde 2024 i Plus55 tirsdag den 22. oktober 2024.

Aftenens foredragsholder var geolog og lektor emeritus Leif Christensen, som fortalte med engagement og stor viden om ”Vores urolige jord”.

 vulkan billede               Vulkanolog

Leif Christensen fortalte om, at geologien som videnskab var blevet ændret fra at være en beskrivende og historisk feltvidenskab til efter 1970 at blive til en forklarende videnskab efter fysikkens mønster, domineret af en udstrakt brug af fysiske metoder og teknikker. Pladetektonikken bekræftede de geologiske videnskaber.

Læs mere …

Indtryk fra møde i Plus 55 16. nov. 2004

Tirsdag den 16. november 2004 kl. 19 til 21 i kaffestuen på Århus Tandlægeskole.

Øl, sang og snitter - det var dagsordenen!

Så vi startede så med en øl - kastede os over snitterne - og sang 4 tandsange fra den begyndende tandsangbog.
Denne aften var det alle sammen høviske tandsange med både historisk og glædeligt indhold.

Læs mere …

Referat af forårsmøde 2022

Referat fra Forårsmødet i Plus55, torsdag d. 24 marts 2022

Emnet var "Arv & Testamente" ved advokat Jan Østergaard fra DLAPiper.

 2022 Jan Ø DLAPiper

Læs mere …

Side 1 ud af 2

  • 1
  • 2
denali<span>.</span>
© 2023 by Midtjysk Tandlægeforening. All rights reserved.
denali<span>.</span>